Boheme & Herskab.

Lejligheden ligger i Kompagnistræde, København K.

kompanistraede3_05

I 2017 købte jeg denne smukke herskabslejlighed på Strædet i København. Skøn og historisk ejendom fra 1798. Med mange af de flotte detaljer jeg havde gået og drømt om, højt til loftet, brede gulve, stuk og vægpaneler.

Lejligheden havde været udlejningsbolig i mange år, og det bar den tydeligt præg af. Alt var malet over mange gange, og det hele var druknet i hvid maling. Køkken og bad var fra 80érne, næsten så gamle, så det var blevet moderne igen.

kompanistraede3_16 kompanistraede3_15 kompanistraede3_19

Jeg ville gerne skabe en helhed i lejligheden, med respekt for det gamle herskabelige som jeg holder så meget af. Alt måtte laves om, så der kom en rød tråd igennem lejligheden, jeg ville gerne lave den som en feinschmecker bolig- skabt til livsnyderi.

Det første jeg gjorde var at banke pudsen af endevæggen i stuen, for at få de gamle smukke sten fra 1700 tallet frem igen. Hvis du vil have en guide til hvordan man gør det, er den her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/11/lav-raa-murstensvaeg/ Det er ikke særlig herskabeligt, men det giver en god kontrast til de fine høje paneler jeg havde i sinde at bygge. Så efter murstensvæggen blev færdig, gik opmålingen til de høje paneler i gang. Jeg har selv designet og bygget dem, så de er i tråd med de oprindelige vægpaneler der er omkring vinduerne. Se hvordan jeg har bygget panelerne her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/04/04/byg-hoeje-panelervaegpaneler/

stue-stor-2 stue-stor-1

Det er ret vildt med før- og efterbilleder, der er virkelig en enorm foreskel.

 

Gulvene blev slebet, og arbejdet i køkken og bad gik i gang, så pludselig var jeg i gang her og der og alle vegne på een gang. Men det passede mig fint, der var enormt meget arbejde og jeg arbejdede næsten i døgndrift. De ting der larmede sørgede jeg for blev lavet i normal arbejdstid, mens det mindre støjende kunne fortsætte ud på aftenen. Det gjorde at der hurtigt kom resultater, og det er noget der giver mig blod på tanden, at skabe noget, og se den ide jeg har i hovedet, kan udfolde sig og blive til noget godt. Indlægget omkring gulvene finder du her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/04/15/lyst-eller-moerkt-gulv/

Badet er ret lille, og jeg måtte være lidt kreativ for at få det hele til at være der, og stadig få det til at virke af overdådighed. Jeg brugte nogle tonede spejle for at få en større rumfornemmelse, og nogle klinker som var lækre og elegante. Loftet sprayede jeg gulv, for at give det et lækkert gyldent skær i hele badeværelset.

kompanistraede3_21 kompanistraede3_07

Køkkenet er også et kapitel for sig. Jeg ville gerne lave et romantisk liebhaver køkken, med vitrineskabe og fyldningslåger. Køkkenet er fra Ikea i denne model https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S89132337/ , jeg spurgte nogle forskellige køkkenudbydere, men Ikea var klart dem der var mest imødekommende over for mine ønsker. Bordpladen er fra https://www.bordpladen.dk/index.php?ID=72&SlugUrl=Bordplader&CatId=1043&SubCatId=1371&SubSubCatId=1447&Lang=da Det er en dyr bordplade, men hold da op jeg synes den højner standarden. Køkkenvasken er i håndsmedet messing fra https://kolon.dk/ , og vandhanen som er den klart mest specielle er fra Quooker, det er en Limited Edition udgave i 24 karat guld. https://www.quooker.dk/dk . Jeg har lavet et blogindlæg omkring vandhanen, det finder du her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/18/vandhanen-i-guld/

kompanistraede3_24 kompanistraede3_23

Det er alt sammen noget jeg synes fuldender og skaber den helhed i lejligheden jeg har ønsket. Jeg har gjort mig umage med detaljerne, og noget har også været dyrt, men jeg har været utrolig god til at komme langt for få midler, og få det til at synes af meget. Det er virkelig et skønt sted at være:)

gang-2 gang-1

Før og efter.

 

Jeg har tilmed været så heldig at et par medier har villet lave en boligreportage omkring lejligheden. De er her.

* Bekko – https://www.bekko.dk/blogs/bekkos-blog/et-nyt-kig-ind-i-jeppe-bjornbergs-kvistlejlighed

* Houzz – https://www.houzz.dk/ideabooks/106108559/list/houzz-tour-jeppe-har-skabt-en-vild-luksushule-midt-i-koebenhavn

Jeg håber lejligheden kan inspirere, og her på bloggen finder du en masse indlæg med guides til de specifikke løsninger jeg har lavet i lejligheden.

God arbejdslyst.

Venligst Jeppe Bjørnberg.

Fif til billig hyggelig belysning.

Her kommer lige et fif til billig belysning.

Billedet er fra min stue, det er selvfølgelig lavet lækkert, men det indikerer ret godt hvad lys kan gøre.

Billedet er fra min stue, det er selvfølgelig lavet lækkert, men det indikerer ret godt hvad lys kan gøre.

 

Jeg går ret meget op i belysningen i min bolig, og er der noget jeg synes er det modsatte af hyggeligt, så er der det kolde lysstofsrør/LED lys. Det er ellers billigt med LED, og de holder rigtig lang tid. Men mange har desværre et rigtig koldt skær i lyset- det er der heldigvis råd for!

Jeg har i tidligere blogindlæg udtrykt min begejstring for den maling som graffitimalere bruger, også her er den anvendelig. Der findes nemlig så mange udgaver og varianter at man med sikkerhed kan få en farve der falder i ens smag. Den jeg bruger for at få et varmt halogenskær er Belton DARE orange transparent, det er en transparent spray, som kun lige trækker lysskæret over i en varm retning.

Belton Molotow serien har rigtig mange varianter, jeg bruger denne, som kan købes her -

Belton Molotow serien har rigtig mange varianter, jeg bruger denne, som kan købes her – https://www.runforcover.dk/vare/13562-molotow-belton-molotow-premium-400ml-spraymaling

 

Fremgangsmåden lyder som følger. Skru pæren ud, gå udenfor og anvend handsker og maske, spray forsigtigt et tyndt støvlag på pæren, kun meget tynde lag, hellere et tyndere lag, så kan du altid give den én gang mere, hvis du ønsker den mere varm. Skru pæren i og prøv den, se om lyset er blevet varmt nok, ellers skal den have endnu et tyndt lag.

 

Pæren til ventre har jeg malet, selvom den ligner en kulørt lampe, så er skæret kun lige knækket over fordi farven er transparent.

Pæren til ventre har jeg malet, selvom den ligner en kulørt lampe, så er skæret kun lige knækket over fordi farven er transparent.

 

Her lampen med den orange pære, billedet er ikke redigeret, og den giver et klart varmere skær end før.

Her lampen med den orange pære, billedet er ikke redigeret, og den giver et klart varmere skær end før.

God fornøjelse.

Venligst Jeppe Bjørnberg.

Lyst eller mørkt gulv?

Hvilket gulv skal man vælge?

Jeg har haft to lejligheder, begge to med fyrgulv, men to helt forskellige udtryk.

Den første er der link til her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/25/den-rustikke-lejlighed/ , den havde ret lavt til loftet, og var meget huleagtig. Derfor valgte jeg et lyst gulv, selvom den rustikke stil sikkert godt kunne bære et mere mørkt slidt look, så valgte jeg dette gulv for at det ikke skulle blive for klemt. Det er behandlet med hvidpigmenteret lud.

imgl1631

 

Den anden lejlighed var mere herskabelig, den er der link til her https://www.houzz.dk/ideabooks/106108559/list/houzz-tour-jeppe-har-skabt-en-vild-luksushule-midt-i-koebenhavn koebenhavn der var højt til loftet, og sildebens gulv havde helt sikkert været super flot her, men jeg gik med det mørke, netop fordi jeg syntes at rummene og lejligheden kunne bære det. Jeg havde i det hele taget valgt en mørkere stil i den bolig, for at få lofthøjden i spil, og få det til at “ose” af mere. Jeg var super tilfreds med begge lejligheder, det er mere for at sige at gulve kan bruges på forskellig vis, afhængig af hvilket udtryk og bolig man vil have.

imgl2475hhhredi

 

Så netop det med at se hvilke rum man har med at gøre, er afgørende for hvilke gulv man skal vælge. Også er det en god ide at tænke hele boligen som en helhed, så man vælger et gulv der kan passe i hele boligen, det ser langt med ud og giver et bedre indtryk med ens gulv over det hele.

God fornøjelse med at vælge gulv.

-Jeppe Bjørnberg

Byg høje paneler/vægpaneler.

Hvordan man kan bygge høje vægpaneler.

imgl2502red

Jeg har en herskablejlighed, som originalt har vægpaneler omkring vinduerne, de vægpaneler kunne jeg godt tænke mig var et gennemgående tema i lejligheden, så der varet bedre helhedindtryk.

Jeg gik derfor på jagt for at finde ud af hvordan man kan lave sine egne høje paneler- eller det vil sige først kontaktede jeg en snedker for at høre ham ad, men det ville koste mig omkring 100.000,-, og ved min egen metode har det kun kostet mig en tiendedel.

imgl2477red imgl2457red

Snedkeren blev droppet, og jeg udtænkte derfor forskellige modeller for hvordan det kunne lykkes. En måde er at sætte MDF-plader op, og på dem sætter lister så de danner rammer. Det er en fin og simpel måde, men jeg ville gerne have nogle paneler med fyldninger, som var lidt mere i tråd med lejligheden.

Derfor fandt jeg Ikeas køkkenkatalog frem, og fandt deres bud på et fransk landkøkken med fyldningslåger, min ide var så at lægge dem ned, skrue dem fast på væggen, og derefter udfylde mellemrummet med stykker af MDF-plader, og finish af trælister- Det er stort set det jeg har gjort.

20170612_174518 20170624_172249

Her er en liste over ting du skal bruge:

Køkkenlåger fra Ikea, jeg valgte den klassiske model Bodbyn i str. 60x80cm, de fåes her https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/70205480/#/50205481

*MDF-plader til at udfylde mellemrum med, en køkkenlåge er 19mm tyk, du skal derfor bruge en MDF-plade der også er 19mm tyk, de fåes her https://www.silvan.dk/raw-standard-mdf-plade-1220-mm-2440-mm-19-mm?id=4220-9583465

*Afsluttende lister til mellem køkkenlåge og MDF-plade, og afsluttende liste til toppen af panelet. Københavns listefabrik er et godt bud, de har et stort sortiment, så man kan give ens høje paneler, lige det udtryk man gerne vil, de fåes her https://www.kbhlistefabrik.dk/forside?gclid=Cj0KCQjwy9LVBRDOARIsAGqoVnuquKnSawae8dcI-idSkS9cD8fAXd3UXvv9FhWIDxn3jupv-6MTVuUaAi6JEALw_wcB

20171111_135715 20170704_141514

Fremgangsmåde.

Mål op på væggen hvor højt du vil have panelerne til at gå op. Husk køkkenlågerne skal så højt op, så der er plads til et fodpanel og der skal gerne være plads i toppen til den afsluttende liste. Mine panler er ca. 100 cm. høje, dvs. 20cm til fodpanel, 60cm til køkkenlågen, og igen 20cm til den afsluttende liste. Brug lidt tid på at måle op og sæt streger på væggen, det er vigtig du har det fulde overblik inden du går i gang, så du kan lave dine paneler ensartet hele vejen rundt.

imgl2577 imgl2590

Jeg ved det kan være svært at gennemskue, men der er slet ikke så svært når man først kommer i gang.

Vil du se hvordan man bygger rustikke vægpaneler, så klik på linket her http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/15/rustik-vaegpanel/

Held og lykke med projektet.

Venligst Jeppe Bjørnberg.

Alternativ vægdekoration.

Billig og anderledes vægdekoration.

Selvlavet efterårsskovbund.

Selvlavet efterårsskovbund.

 

I et tidligere indlæg har jeg beskrevet en guide til at lave en rustik trævæg. Men teknikken jeg benyttet til at lave baggrunden på den trævæg, er også ret speciel, og den vil jeg her gøre rede for.

img_4593

 

Jeg har først malet væggen brun som bundfarve, og dernæst lavet et par bladskabeloner i forskellige størrelser og former. Tricket er da at finde 3-5 varianter spraydåser der nogenlunde tager udgangspunkt i bundfarven.

img_4592 imag0448-1 imag0428-1

 

Hvis der er noget jeg bruger meget i min boligindretning, hvad enten det er at male møbler, radiatorer, små detaljer eller stikkontakter, så er det spraymaling. Og ikke bare hvilken som helst spraymaling, men den som graffitimalerne bruger. Det gode ved lige præcis den maling er at den er hurtigtørrende, nem at arbejde med, og så findes der et hav af farvevarianter. En anden god ting ved det er, at den klæber til alt- det er jo ikke for sjov det sidder så godt fast på togene. De tog største mærker hedder Belton Molotow og Montana, og mit favoritsted at købe dem er hos Run for Cover https://www.runforcover.dk/ god betjening (jeg er ikke betalt af dem!) og så kan man både handle direkte i deres butik i Rødovre, eller bruge deres webshop.

Det er spraymaling som denne, de fås i et hav af farvevarianter.

Det er spraymaling som denne, de fås i et hav af farvevarianter.

 

Når du går i gang er det vigtig med de fornødne værnemidler, gummihandsker og kulfiltermaske- støvmaske er ikke nok! Og sørg for at lufte kraftigt ud.

Hold skabelonen op på væggen og giv den et pift med spraydåsen, ikke et dækkende lag, men bare et tyndt støvlag, “bladet” skal nok træde frem. I starten vil det se lidt til tilfældigt ud, men efterhånden som du får lavet mange blade og brugt alle skabeloner og farver, så vil du se en flot helhed i væggen, som giver sit helt eget udtryk.

20171113_112355

 

God fornøjelse med projektet.

-Jeppe Bjørnberg.

Older posts