Klunkehjem.

Én af stuerne i klunkehjemmet.

Én af stuerne i klunkehjemmet.

 

Hvis moden dikterer en cirkulær bevægelse, så må man forvente at det der i dag er umoderne og gammeldags, på et tidspunkt bliver avangard og fremadskeunde, sidenhen allemandseje – for så at blive gammeldags igen. Det ser vi i tidens trend med den megen velour i indretningen, det er ikke en ny ting. På samme måde må vi formode at skulderpuder og trompetbukser også bliver et hit igen.

I forhold til velouren og den flamboyante stil, så er Klunkehjemmet som dette blogindlæg omhandler, et ganske godt eksempel på dette.

Jeg har været på besøg i klunkehjemmet. Trods indretningen er mere end hundrede år gammel, så kan jeg se en rød tråd og en masse ting man kan lade sig inspirere af i nutidens indretning. Hvis man har de rette omgivelser, så ville det være fantastisk at kunne indrette og skabe stemning i lig med dette, det er intet mindre end fantastisk. Billederne taler næsten for sig selv, hvem ville ikke blive imponeret over at træde ind i et hjem som dette! Hvis man som mig er nostalgiker, så giver man ikke meget for moderne betonbyggerier. Giv mig hellere noget gammelt, noget med kant og noget med sjæl.

 

Herreværelset med kig ind til de fine stuer.

Herreværelset med kig ind til de fine stuer.

 

imgl1877

Det tog en møbelsnedker to år at bygge sengen til soveværelset.

Det tog en møbelsnedker to år at bygge sengen til soveværelset.

 

Endvidere rummer lejligheden også en fantastisk historie, den dykker jeg lidt ned i nu.

Klunkehjemmet blev nemlig testamenteret til Nationalmuseet i 1960érne, men allerede i 1942 fik museet ved et lykketræf øjnene op for det spektakulære palæ. I det lejlighedens to beboere, søstrene Gerda og Ellen Christensen ville donere moderens brudekjole til museet, i forbindelse med en udstilling herom. En sagkyndig fra museet blev sendt afsted og skulle tilse brudekjolen i lejligheden, der kun ligger ca. 100 m. fra museet.

 

Den sagkyndige fik sig noget af en overraskelse, og historien lyder som følger..

imgl1866

Hvis lyset blænder lidt på billedet- så er det meningen. På den tid var det nemlig unormalt at have elektricitet, så hvis man havde gjaldt det om at vænne pærene nedad, så gæster og andre ikke var i tvivl herom, i modsætning til levende lys der jo naturligt kun kunne pege opad.

Hvis lyset blænder lidt på billedet- så er det meningen. På den tid var det nemlig unormalt at have elektricitet, så hvis man havde gjaldt det om at vænne pærene nedad, så gæster og andre ikke var i tvivl herom, i modsætning til levende lys der jo naturligt kun kunne pege opad.

I 1890 flyttede grosserer Rudolph Christensen og dennes famile ind i palæet på Frederiksholms Kanal. Den store lejlighed på 15 værelser og 330 kvm. havde været under renovering i 4 år, og var blevet sat i stand efter alle kunstens regler indenfor datidens byggestil. Rudolph der havde tjent sine penge primært på tekstiler og især silke, var nu blandt Københavns 10 rigeste familier. Og det skulle naturligvis komme til udtryk det sted de valgte at slå sig ned. Da tiden dikterede den meget pompøse klunkestil blev der ikke sparet på noget, landets fineste kunstnere og dygtigste håndværkere blev hidkaldt, og alt blev lavet med den sirligste hånd. Guldstuk, høje paneler, alverdens udsmykning på vægge og loft – alene parrets seng tog det en snedkermester to år at lave. Familien var ydermere de første i København der fik træk og slip, og det var endda inden kongehuset.

Familien talte Rudolph, hustruen og parrets tre børn. To døtre og én søn. Tiden gik og børnene voksede op, sønnen blev uddannet og skabte sin egen familie, mens døtrene der havde svært ved at finde ægtemænd hvis familier var fine nok til den Rudolphske familie. Og da tiden ikke var til at kvinder uddannede sig, måtte døtrene blive boende i lejligheden, også efter Rudolphs og hustruens død.

Her levede Gerda og Ellen i alle disse år, på dydens smalle stig. Da Rudolph døde i 1925, blev hans afsnit i lejligheden lukket af, og det blev først åbnet i 1963 da Nationalmuseet fik overdraget lejligheden, hans barbergrej stod sågar fremme endnu. Døtrene havde holdt lejligheden som da de flyttede ind i 1890, meget tro mod tiden. Til stor glæde for museet, lykkedes det at få et unikt indblik i hvordan herskabslivet har foldet sig ud i København fra for over 100 år siden.

Man kan levende forestille sig hvordan selskaberne har slået deres folder i salonerne med musik og dans, et maskebal, en kærestesofa og en dånebænk til kvinder vis korsetter sad så stramt at de af og til måtte have en pause. Snobberier, hvisken i krogene og tjenestefolk der kunne svinge sølvfade mellem de dansende gæster. Man kan se billederne for sig og mærke fortidens stemning, så meget liv- og så meget at blive imponeret over.

 

Lejligheden kan man komme ind og se i levende live, og opleve dens atomsfære. Den er bestemt et besøg værd, der er åbent for offentligheden et par gange om ugen –  man kan læse mere om guides og selve historien på Nationalmuseets hjemmeside her https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/

 

-Jeppe Bjørnberg.

Opgangen til lejligheden, med maleri af familiens sommerhus. Al den flotte marmor er malet på- ikke for at hoppe over hvor gærdet var lavest, men fordi det ganske enkelt var dyrere at få en kunstner til at dekorere væggen, frem for købe ægte marmor. Der var med andre ord mere prestige i at få det malet.

Opgangen til lejligheden, med maleri af familiens sommerhus. Al den flotte marmor er malet på- ikke for at hoppe over hvor gærdet var lavest, men fordi det ganske enkelt var dyrere at få en kunstner til at dekorere væggen, frem for købe ægte marmor. Der var med andre ord mere prestige i at få det malet.

 

 

Hulen i byen.

Skøn atomsfære i den 51kvm store lejlighed.

Skøn atomsfære i den 51kvm store lejlighed.

 

Det her er mit første indlæg.

Det er med billeder jeg håber vil inspirere og vække begejstring, de er taget af min første lejlighed- en lille bitte lejlighed på 51 kvm, på en sidegade til Strøget i det allerinderste og gamle København K. Det var en lille perle som kom til at ose af sjæl og charme. I lejligheden lavede jeg malerier og havde atelier, dem kan du se her – https://www.facebook.com/Jeppe-Bjoernberg-Artist-1500394086840124/

Ét af mine malerier, i linket over billedet finder du mange flere.

Ét af mine malerier, i linket over billedet finder du mange flere.

 

I lejligheden lavede jeg en rustik væg af kirsebærtræ, den gav virkelig en hyggelig hule-stemning, en stor kontrast til pulserende liv lige nede på gaden.

customsize-7 customsize-5

Et lille udpluk af murstensvæg, fotostat i køkken og den skønne udsigt.

Et lille udpluk af murstensvæg, fotostat i køkken og den skønne udsigt.

 

Desuden lavede jeg rå murstensvægge og en fotostat i køkkenet for at give en ekstra dybdedimension. Jeg var i det hele taget ikke bange for at gøre noget ved væggene, trods lejligheden størrelse. Jeg synes næsten jo mere jo bedre for at skabe et “krøllet” hjem.

customsize-8

Vil man lave rå mustensvægge som i lejligheden, kan man følge min guide i bloggen her.

Vil man lave rå mustensvægge som i lejligheden, kan man følge min guide i bloggen her. http://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/11/lav-raa-murstensvaeg/

Sidenhen er det planen at jeg vil komme med flere billeder af de efterfølgende lejligheder jeg har haft. Komme med guides og trin-for-trin løsninger til hvordan man med simple midler kan få et flot og kreativt hjem- uden at det behøver koste en million.

Hvis du har lyst til at læse mere om lejligheden har Vinterfryd lavet en boligreportage her – http://vinterfryd.dk/hjemme-hos-jeppe/

 

God fornøjelse.

-Jeppe Bjørnberg.

customsize-3 customsize-4

    Newer posts