Stemningsfuld trævæg.

Den rustikke lejlighed.

Gammel Strand, København K.

img_0042

 

I løbet af 2016 gik jeg og renoverede denne lejlighed i indre København, jeg holder meget af området omkring Strædet, så da muligheden bød sig for at købe denne skønhed- kunne jeg ikke sige nej.

Køkkenet, med den mørke væg i lædertapet fra Rue Verte

Køkkenet, med den mørke væg i lædertapet fra Rue Verte, https://www.rueverte.dk/

 

Lejligheden ligger på en sidegade til Gammel Strand, en lille gade med det spøjse navn Naboløs. Ejendommen hvori lejligheden ligger er fra slutningen af 1700 tallet, dvs. skæve gulve, skæve lofter, skæve vægge, ja skævt med skævt på, det er bl.a. det jeg finder charmerende ved sådan en ejendom. For slet ikke at nævne det historiske vingesus jeg synes området bærer præg af. Her har boet ludere og lommetyve, indtil en lov om erhverv i bygningerne forbød dem at være i området, herefter måtte de flytte til den anden ende af byen, på den anden side af Strøget, nemlig til det område vi i dag kender som Pisserenden, hvorfor det også fik sit navn, efter de uhumske tilflyttere.

imgl1640

Før- og efterbilleder af badeværelset, der er heldigvis sket lidt.

Før- og efterbilleder af badeværelset, der er heldigvis sket lidt.

 

Jeg overtog lejligheden efter en ældre herre, der havde boet der siden 70érne, og den havde derfor ikke været sat i stand i næsten 40 år. Vi snakker armygrønt badeværelse, brune fliser og et køkken der næsten kunne gå selv. Inden der går for meget jammerdal i den, så syntes jeg lejligheden havde en charme, det var jo trods alt derfor jeg købte den. Træværket og loft til kip i køkken, og en lille sovehule- jeg kunne se rigtig mange muligheder, og det er egentlig den måde jeg bedst kan lide at arbejde på, med respekt for det oprindelig, samt at kunne udnytte dens potentiale.

Rustik træpanel, med træ fra genbyg.

Rustik træpanel, med træ fra genbyg. Find et guide til hvordan du laver det her https://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/15/rustik-vaegpanel/

img_0034 imgl1631

 

Alle vægge blev skrællet ned, træværket slebet og bejdset, hemsen blev sat i stand. Med til lejligheden fulgte nemlig et lille uudnyttet loftrum, perfekt til et lille hulesoveværelse. 8 måneder tog det mig at lave hele lejligheden, med dens mange farvekombinationer og rustikke vægge. De høje træpaneler er lavet med træ fra genbyg.dk https://www.genbyg.dk/ jeg har lavet en lille guide til hvordan man laver dem her https://xn--bjrnberg-64a.dk/2018/02/15/rustik-vaegpanel/

img_9995

Køkkenet før og efter.

Køkkenet før og efter.

 

Min tanke med lejligheden var at lave en hule i byen, det er et generelt tema de steder jeg har boet, både før- og sidenhen. Jeg holder meget af det pulserende liv, men jeg holder mindst ligeså meget af at kunne lukke min dør, og så opleve den fuldkomne ro. Det er ret svært at finde de oaser i indre by der byder på det.

imgl1626 img_0057

 

Ydermere har jeg været begunstiget med en del medier der har ville skrive om mig og lejligheden, så hvis du er interesseret i at læse mere, kan du finde artiklerne her:

I det hele taget holder jeg meget af den stemning jeg har fået frem. Mange arbejder ud fra den ide at væggene generelt er hvide, og så kan man bryde det med en farve- jeg tænker lige omvendt, jeg har så mange ideer at jeg synes det vil være synd hvis der er en “bar” væg. Så hellere bruge en masse naturmaterialer og få noget liv og sjæl ind i hjemmet, som f.eks. min lædervæg i køkkenet, den skaber god kontrast og rummet kan sagtens bære den mørke farve, når der er så højt til loftet. I køkkenet er der næsten 4,5 meter, så jeg måtte også lige udnytte bjælkerne og ovenlyset, hvorfor jeg har lavet kobbertagrender indenfor, med efeuér plantet i rækker ned igennem, de er sidenhen vokset sig store og flotte.

img_0053 img_0031

 

Jeg håber billederne vil inspirere og taler for sig selv.

Spørg gerne ind. hvis indlægget har givet anledning til spørgsmål- jeg skal besvare dem efter bedste evne.

-Jeppe Bjørnberg.

11 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stemningsfuld trævæg.