Fif til billig hyggelig belysning.

Her kommer lige et fif til billig belysning.

Billedet er fra min stue, det er selvfølgelig lavet lækkert, men det indikerer ret godt hvad lys kan gøre.
Jeg går ret meget op i belysningen i min bolig, og er der noget jeg synes er det modsatte af hyggeligt, så er der det kolde lysstofsrør/LED lys. Det er ellers billigt med LED, og de holder rigtig lang tid. Men mange har desværre et rigtig koldt skær i lyset- det er der heldigvis råd for!
Jeg har i tidligere blogindlæg udtrykt min begejstring for den maling som graffitimalere bruger, også her er den anvendelig. Der findes nemlig så mange udgaver og varianter at man med sikkerhed kan få en farve der falder i ens smag. Den jeg bruger for at få et varmt halogenskær er Belton DARE orange transparent, det er en transparent spray, som kun lige trækker lysskæret over i en varm retning.

Belton Molotow serien har rigtig mange varianter, jeg bruger denne, som kan købes her – https://www.runforcover.dk/vare/13562-molotow-belton-molotow-premium-400ml-spraymaling
Fremgangsmåden lyder som følger. Skru pæren ud, gå udenfor og anvend handsker og maske, spray forsigtigt et tyndt støvlag på pæren, kun meget tynde lag, hellere et tyndere lag, så kan du altid give den én gang mere, hvis du ønsker den mere varm. Skru pæren i og prøv den, se om lyset er blevet varmt nok, ellers skal den have endnu et tyndt lag.

Pæren til ventre har jeg malet, selvom den ligner en kulørt lampe, så er skæret kun lige knækket over fordi farven er transparent.

Her lampen med den orange pære, billedet er ikke redigeret, og den giver et klart varmere skær end før.
God fornøjelse.
Venligst Jeppe Bjørnberg.
Super smart ide…