Den tunge arv

Glasvæg/New Yorker væg

New Yourker glasvæggen er den perfekte rumdeler. Her med kig ind til min spisestue.

Inspiration til at bygge din egen New Yorker glasvæg.

Min stue er ret aflang, og jeg skal både have plads til spisestue, og sofahygge i samme rum. For at dele rummets funktioner op undersøgte jeg muligheden for at lave en glasvæg, så rummet er klart opdelt, men der stadig kommer masser af lys gennem rummet.

Min stue er meget aflang.

En glasvæg lavet af en smed er frygtelig dyrt, og samtidig lidt for “pæn”, i hvert fald til min smag. Jeg bor i en gammel lejlighed midt i København fra 1700 tallet, så det synes jeg gerne må afspejle sig i den indretning jeg har, det må gerne være lidt rustikt.

Jeg satte mig derfor for at bygge en glasvæg selv, det kræver selvfølgelig man kan bygge lidt selv, men det er ikke svært, og så har jeg ca brugt materialer for 2.500,-

Inden jeg gik i gang med projektet, prøvede jeg lige at tegne en skitse, og lægge vinduerne op, for at se hvordan størrelsesforholdet kom til at blive.

De fleste af materialerne er genbrug. Selve rammen er lavet ud af gammelt bindingsværkstræ, Det kan man få hos de fleste genbrugsbyggemarkeder, eller på dba.dk mine er dog købt hos genbyg.dk. Jeg har slebet bjælkerne, og samlet dem i tapsamling i hjørnerne.

Vinduerne er fundet på dba.dk, et godt trick er at søge på “jernvinduer”, “sprossede vinduer” eller slet og ret “gamle vinduer”, så bør der komme en del frem. Jeg fandt mine meget billigt, men så skulle der også gøres en del, jeg har renoveret dem, malet dem, sat nyt glas i og til sidst kittet dem.

Som min stue så ud, før og efter renovering.

Det kræver selvfølgelig en del tilpasning og opmåling, specielt i en gammel skæv lejlighed som min, men hvis man bruger lidt tid på at finde de rette lister, og bruger tid på afslutningerne, så kan man få et rigtig pænt resultat. Jeg tog i Københavns Listefabrik, der er de søde til at hjælpe, og de har nordens største udvalg af trælister. Her kan man finde lige netop de lister man skal bruge til at lave den afslutning man ønsker på rammerne.

Step by step, opbygning af glasvæggen.

Jeg håber du kan finde lidt inspiration og bruge vejledningen her, til måske selv at kaste dig ud i et fedt DIY projekt.

Mig med skitsen, og den færdige glasvæg.

Hvis du vil se flere billeder og projekter fra mit kreative hjem, så følg min instagram her @bjornberg.dk, der er både guides, og mange flere billeder af de ting jeg laver.

Stemningsbillede fra stuen.

Venligst Jeppe Bjørnberg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den tunge arv